Gør dit fjernvarmeanlæg vinterklar – 5 gode råd fra Løsning Fjernvarme

Gør dit fjernvarmeanlæg vinterklar – 5 gode råd fra Løsning Fjernvarme

30. oktober 2024

Gør dit fjernvarmeanlæg vinterklar – 5 gode råd fra Løsning Fjernvarme

Når vinteren melder sin ankomst, er det vigtigt at sikre, at dit fjernvarmeanlæg fungerer optimalt for både komfort og økonomi. 

Ved at følge nogle enkle råd kan du opnå en energieffektiv opvarmning, der både sparer penge og skåner miljøet. Her får du fem gode tips fra Løsning Fjernvarme til at klargøre varmeanlægget.

1. Tænd for dine radiatorer på samme tid

For optimal opvarmning er det vigtigt, at alle radiatorer og rumindstillinger arbejder i balance. Det betyder, at du bør have dem indstillet nogenlunde ens for at opnå en jævn varmefordeling. Hvis en enkelt radiator eller rum er skruet højt op, mens de andre er lavere, kan det føre til spild og ujævnt opvarmede rum. En god tommelfingerregel er, at fire radiatorer på 25 % er bedre end én på 100 %.

2. Tjek rørenes isolering

Varmerørene i hjemmet bør være godt isolerede, da det kan reducere varmetabet betydeligt. Særligt i kolde rum eller uopvarmede kælderrum kan manglende isolering medføre, at varme spildes unødvendigt på vej fra anlægget til radiatorerne. Tjek rørene, og sørg for, at isoleringen sidder tæt og er i god stand.

3. Deaktiver sommerluk-funktionen

Mange nyere fjernvarmeanlæg har en funktion kaldet “Sommerluk”, som automatisk slukker for varmetilførslen i de varme måneder. Når vinteren nærmer sig, bør denne funktion dog deaktiveres, så anlægget er klar til at levere varme med det samme. Hvis sommerluk-funktionen er aktiveret, kan det resultere i forsinket opvarmning af boligen og kræver ofte justering for at starte anlægget igen.

4. Udluft – men forebyg temperaturudsving

En god udluftning er vigtig for et sundt indeklima, men det kan også resultere i pludselige temperaturfald, hvis du åbner vinduerne uden at tage hensyn til radiatorerne. For at undgå, at radiatorerne bruger unødig energi på at kompensere for kold luft udefra, bør du slukke dem i kort tid, mens du lufter ud, og tænde dem igen bagefter.

5. Vinterrengøring af dit anlæg og radiatorer

En grundig rengøring af varmeanlægget og radiatorerne sikrer, at varmeoverførslen fungerer optimalt. Støv og snavs kan nedsætte varmeeffektiviteten, da det hæmmer luftcirkulationen omkring radiatorerne og kan blokere for varmetilførslen. Afsæt tid til at fjerne støv og rengøre både anlæg og radiatorer – det giver bedre varmeafgivelse og bidrager til en lavere varmeregning. Det er også en god ide at rense dit snavsfilteret på fjernvarmeanlægget. Det er ofte her vi selv starter, når vi er ude ved anlæg, der driller.

Med disse enkle tiltag kan du optimere din boligopvarmning og få en mere komfortabel vinter uden unødige udgifter.

Kilde: Bolius

//