Hos Løsning Fjernvarme kan du holde varmen

10. december 2021

Gas- og elpriser på himmelflugt: Men de lokale kunder kan fortsat varme sig over regningen

Enten bliver priserne hos Hedensted Kommunes fjernvarmeværker holdt helt i ro, eller også bliver der blot tale om mindre prisstigninger, selvom energipriserne i år er eksploderet.

Hedensted: Det seneste års tid er prisen på el og naturgas eksploderet til mange gange den tidligere pris.

Det har for mange husstande med individuelle varmeløsninger medført øgede varmeregninger på adskillige tusinde kr. hver måned.

Flere fjernvarmeselskaber bliver også ramt og har set sig nødsaget til at varsle mærkbare prisstigninger, men langt fra lige så grelt ser det ud i Hedensted Kommune.

Her viser en rundringning til de lokale værker, at prisen mestendels bliver holdt fuldstændig i ro.

Det skyldes den simple grund, at blot en ganske marginal andel af produktionen kommer fra gas. I stedet bliver der i stor stil i stedet brugt blandt andet overskudsvarme eller flis.

- Hos os bruges der kun gas, når vi er virkelig presset på grund af kulden, eller der er problemer med vores øvrige varmekilder. Gas står måske for fem pct. af produktionen, så vi har endnu en grund til at være glade over vores arbejde mod at blive fuldstændig CO2-neutrale, siger formand Dan Michaelsen fra Løsning Fjernvarme.

Vil du læse hele artiklen, så tryk på linket herunder.