Nyhedsbrev uge 46, 2024
Kære kommende forbrugere
Vi bevæger os nu ind i den fase, hvor vi kommer på hjemmebesøg og planlægger fjernvarmen hos jer. Næste step er derefter, at vi kommer ud og graver for efterfølgende at koble jer på fjernvarmenettet.
Hjemmebesøg
Vi kommer rundt og besøger jer i den nærmeste fremtid. Ved besøget vil vi indgå en aftale om tilslutning, fortælle om Fjernvarme Plus, lave en opmåling til stikledningen, gennemgå kontrakten og svare på jeres spørgsmål. Vi er i øjeblikket i gang med at besøge Agersbølparken, Møllevænget, Lindevænget, Nørrevænget og Mølleager.
Vi åbner op for ét område ad gangen, og alle får et besøg. Afvent mere information på mail, hvor I vil kunne booke en tid online. Har I ikke en mail, kontakter vi jer over telefonen.
Hvad er Fjernvarme Plus?
For kun 225,- kr./mdr. låner du en fjernvarmeunit hos os, og du får både installation og fuld service med i prisen. Vi sørger også for udskiftning af hele eller dele af anlægget, hvis det bliver nødvendigt. Med denne løsning installerer, servicerer og vedligeholder LV Forsyningsservice fjernvarmeunitten i din bolig.
Læs mere om Fjernvarme Plus her
Hvordan betaler jeg?
Tilslutningsprisen i Lindved er 60.000 kr. De betales på én gang og bliver opkrævet, når vi begynder at grave i jeres vej. Regningen kommer med posten, og I vil derudover modtage et velkomstbrev med informationer om, hvordan I tilmelder fremtidige betalinger til PBS.
Hvornår får jeg varme?
De første forbrugere bliver tilsluttet i første halvdel af 2025. Det er vigtigt, at I venter med at afmelde jeres gas. I får først en dato for tilslutning den dag, som vores VVS’er kontakter jer. Derfor kan vi ikke sige det nok gange:
VENT MED AT AFMELDE JERES GAS
Derudover så glæder vi os til at kunne koble jer på fjernvarmenettet.
Med venlig hilsen
Driften
LV Forsyningsservice