Område 3, 4, 5 og 6 kan nu tilsluttes fjernvarme
Så er der nyt til beboere på Th Jensens Vej, Anna Knudsens Vej, Højmarksvej 12-25, Mølleparken og Højmarken i Øster Snede.
Bor du på en af de ovenstående veje, så har du nu mulighed for at blive tilsluttet fjernvarmenettet. Vi har nemlig åbnet op for område 3, 4, 5 og 6 jf. vores oversigtskort. Det betyder, at der nu er vand i rørene og gjort klar til det sidste vvs-arbejde.
Har I valgt Fjernvarme Plus, vil I blive kontaktet af Alke Kjøngerskov VVS. De ringer og aftaler med jer, hvornår de kan komme på besøg og installere en fjernvarmeunit.
Har I spørgsmål hertil, er I velkomne til at kontakte os i vores telefontid eller på mail.