Vi starter i det nye år

Kære kommende forbrugere i Øster Snede og Kragelund

Det føles som en evighed siden at vi havde borgermøder og i så flot tog imod den kommende kollektive varmeløsning, fra Løsning Fjernvarme.
Jeg ville ønske vi havde tid til at lave en ordentlig fejring, og hjemtage det men i lyset af den daværende regerings ”Danmark kan mere II” er vi sammen med Hedensted kommune i arbejdstøjet for at leve op til den grønne omstilling.


Stikledningsaftalerne på første etape er ved at blive lavet lige nu, Hans Peter og Lars og i nogle tilfælde entreprenøren kommer frem og sørger for at det hele er klart til når maskinerne kommer frem og graver.
Vi starter i uge 1 dvs. mandag d. 2 januar, med at grave og helt anderledes end vi havde tænkt og i øvrigt også meldt ud. Sådan bliver det rigtigt mange gange inden vi er færdige, vi tilpasser operationen til forholdende for ikke at gå i stå.


Vi kommunikerer når det er nødvendigt igennem Nyhedsbreve, på Facebook, hjemmeside og gennem ambassadørerne. Rigtigt mange gange vil i tænke at ”det havde da været rart at vide” men hvis vi ikke har haft tiden bliver ”rart” nedprioriteret for ”nødvendigt.”
Kommunikation hvor der graves gøres bedst med entreprenøren, Arkil har regelmæssigt en formand i området og der er dansktalende iblandt folkene også. Tag godt imod dem de er effektive og ønsker kun at gøre deres bedste og at i bliver tilfredse – også når de ikke kan opfylde alle ønsker!
At ringe eller skrive til os forsinker blot processen, direkte kommunikation løser det bedre.
Uanset hvordan vi gør kommer vi til at forstyrre og rode og give lidt ærgrelser og gøre noget forkert i forhold til de enkeltes ønsker – men vi er også nødt til at komme frem og i gang Så det er ikke med vilje!  


Vi fakturerer tilslutningsbidraget på de 25.000 lige efter at vi har været ude og lave stikledningsaftale og kampagnen på 25.000 kr. for en tilslutning gælder indtil den dag vi sætter spaden i jorden på en etape. Den fortsætter selvfølgelig på de gader vi ikke har været endnu.
Eftertilmeldinger udenfor kampagne men i projektfasen deles i to kategorier:

1. Dem der tilmelder sig mens vi graver på etapen:

1. 40.000,- (25000, -(std. bidrag) +15.000 i ekstrabidrag materialer/projektering)
2. Etableres mens vi er på etapen og maskinerne er i gang

2. Dem der tilmelder sig efter vi har gravet etapen:

1. 50.000,- (25.000,- + 25.000,- genåbning af projektet/materialer)
2. Samles op og tages i en sekundær runde, når vi er færdige med den primære.

Eftertilmeldinger når entreprenørerne har forladt området køres som standard med en pris beregnet efter:
- Løsning Fjernvarmes takstblad plus 15.000(reduceret tilslutningsbidrag for Øster Snede Kragelund)
- I dagspriser giver det for et standardhus på 130 m2 = 58.750,-

Vi ses derude

De bedste hilsner – Driften