Mindre CO2 og mere stabilitet. Grøn omstilling betaler sig
Mindre CO2 og mere stabilitet. Grøn omstilling betaler sig
I Løsning fjernvarme har vi en vision om at blive en aktiv medspiller til den grønne omstilling. I 2024 tog vi et stort skridt fremad, hvor vi igen moderniserede vores fjernvarmesystem. Den udvikling har ikke blot ført til store miljømæssige besparelser, men har også skabt en stabil og forudsigelig energiløsning for forbrugerne
– noget der bliver særligt vigtigt i fremtiden, hvor en mulig international gaskrise igen truer.
Grøn teknologi i front
Sidste sommer blev en eldrevet luft-til-vand-varmepumpe installeret, som nu udnytter grøn strøm til at levere effektiv opvarmning til vores kunder. Den opgradering erstatter de ældre varmesystemer, og er med til at vores fjernvarme leveres næsten CO₂-neutralt.
Et svar på usikre energipriser
Den internationale sikkerhedssituation giver også usikkerhed for energipriserne. Så i en tid hvor energikriser løbende truer med at sende priserne på himmelflugt, er vi i fuld gang med at opbygge en fjernvarmeforsyning, som er så fleksibel, at selvom en energikilde falder fra, så er vi stadig i stand til at levere varme og energi, til en forudsigelig pris. Dette er særligt vigtigt for de mange husstande, som nu vælger at skifte over til en løsning, der både er fremtidssikret og miljøvenlig.
Besparelser for både miljø og pengepung
Den grønne teknologi medfører, at energiforsyningen bliver mindre afhængig af fossile brændsler og for den enkelte borger betyder denne omstilling, at man både kan forvente lavere og mere stabile varmeregninger samt en aktiv medvirken i kampen mod klimaforandringer.
Ud over at skære ned på CO₂-udledningen giver omstillingen også vores kunder en økonomisk tryghed, fordi de slipper for at blive ramt af voldsomme stigninger i gaspriserne under en eventuel gaskrise.
Kort sagt. Hos Løsning Fjernvarme går vi foran og viser, hvordan fjernvarme kan gavne klimaet, men også beskytte kunderne mod uforudsigelige prisstigninger på energi i fremtiden.