Problemfyldt udfasning af gas

Løsning Fjernvarme arbejder hårdt og målrettet på at konvertere nye områder til fjernvarme. Men processen er stærkt hæmmet af bureaukrati, arbejdskraftmangel og ressourceknaphed, pointerer værkets driftsleder, Esben Iversen.

Krigen i Ukraine kan mærkes hos Løsning Fjernvarme. Gaspriserne er i bedste fald ustabile, og det påvirker mange andre priser. Samtidig er pandemiens efterdønninger heller ikke overstået, og det giver knaphed på kritiske materialer og komponenter.

Folk fanget i huse med stigende energipriser, og smerterne risikerer ifølge Esben Iversen at blive større næste år, når vi skal fylde lagrene med det, vi har brugt i den kommende vinter. Og det giver panisk retorik over hækken.

– Allerede i efteråret sidste år registrerede vi de første stigninger på gaspriserne. Vores nationale lagre var ikke fyldte, og det afspejlede sig i priserne. Vi var opmærksomme, men ikke nervøse. Det kom til at ændre sig, og vi ved vist alle hvorfor, siger Esben Iversen med henvisning til krigen i Ukraine.

Udpræget mangel på arbejdskraft

Indsatsen for at konvertere væk fra gas er blevet en næsten håbløs kamp. Der er forsinkelser på leveringerne af den nødvendige hardware og teknologi. Samtidig er der en ekstraordinær mangel på kompetencer og arbejdskraft. Noget skyldes eftervirkningerne af Corona, men noget kunne også have været håndteret anderledes fra regeringens side, mener Esben Iversen:

– Den tidligere regeringens udmelding omkring varmekort og ikke mindst, at 400.000 husstande skal konverteres fra gas til bl.a. fjernvarme inden 2028, har gjort sit til at vanskeliggøre tingene i en allerede urolig verden. Vi har ikke nok smede, entreprenører, ingeniører, projektledere – og jeg kunne fortsætte. Med udmeldingerne er der tilmed ikke fulgt ekstra ressourcer med, siger Esben Iversen.

Samtidig med at kompetencerne er knappe, er priserne også en anden. Hvor Løsning Fjernvarme med priserne for et år siden kunne gennemføre et mellemstort projekt med 50% tilslutning, er værket i nuværende projekter ikke under 80% tilslutning. Den følsomhed er en stor udfordring, og der skal ikke opsættes ret mange varmepumper, før projektet ikke er realiserbart.   

Tungt papirarbejde

Esben Iversen mener, at målene for udfasning af gas er urealistiske i forhold til, hvad der er til rådighed af mandskab og materialer. Efterspørgslen på alle materialer er højere, og det bliver naturligt nok afspejlet i priserne. Rørleverandørerne har været nødt til at købe dyrere stål til allerede indgåede kontrakter, og det tab skal nu forståeligt nok hentes ind igen.

Samtidig med de dyre materialer er folkene på værkerne presset af papirarbejde. Projektforslag til nye områder skal dokumenteres at have positiv økonomi på tre områder: samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og brugerøkonomi. Alle områder skal være udfærdiget, før indsatserne kan godkendes og iværksættes.

– Det sætter os bagud i forhold til det private initiativ. Hvis en borger ønsker en varmepumpe, kan den bare sættes op uden at skulle igennem samme bureaukrati og papirarbejde, fortæller Esben og påpeger, at det bliver spændende at se, om elnettet kan følge med, hvis varmepumperne bliver endnu mere populære.

Ifølge Esben er det sent, at samfundet og især politikerne har grebet bolden, der hedder fjernvarme, og set de gode ting, som varmeformen kan løse. Mange har fejlet ved at tro, at fjernvarmeløsningen kan shoppes som hyldevarer i et supermarked. Og det kan den ikke. Frustrationerne afspejles efterfølgende i retorikken overfor de mennesker, der faktisk knokler for at løse udfordringerne – og det er jo ikke af ond vilje. Folk er pressede, men det er hårdt for de ansatte på fjernvarmeværkerne, mener Esben, som selv har mærket frustrationerne udefra.

Overskudsvarme fra virksomhederne på Lundagervej

Trods trængslerne er der masser af ambitioner og visioner hos Løsning Fjernvarme. Der arbejdes på at levere mere varme fra biomasse, varmepumper og en ny elkedel. Med den nye transmissionsledning ind til Lundagervej bliver det muligt for virksomheder at komme på rørnettet - både som aftager og måske også som producent af overskudsvarme.

–  Vi løber så stærkt som muligt, og vi forsøger at løse problemerne, inden de opstår. Hvis det ikke lykkes, skal vores forbrugere vide, at vi har gjort vores bedste. Og vi gør det igen i morgen, siger Esben Iversen.