Vi sænker prisen med 10 kr. pr. MWh i 2025

6. januar 2025

Vi sænker prisen med 10 kr. pr. MWh i 2025

Før vi gik på juleferie godkendte Løsning Fjernvarmes bestyrelse budgettet for 2025, og vi kan derfor sænke prisen på forbrugsbidraget pr. MWh med 10 kr. 
Løsning Fjernvarme sænker derfor MWh bidraget til 680 kr. ex. moms fra 1. januar 2025.

En af årsagerne til prisnedsættelsen skal findes i en optimering af Løsning Fjernvarmes varmeproduktion. I sommers tilføjede Løsning Fjernvarme en ny varmepumpe og elkedel til varmeproduktionen, og i kombination med flisværket og overskudsvarme fra DAKA, kan Løsning Fjernvarme skifte mellem varmekilderne for at sikre, at prisen holdes så lav som muligt. 

Det er vi virkelig glade for, og det betyder, at du som forbruger får billigere fjernvarme fra Løsning Fjernvarme i 2025. 

Og det er stadig bæredygtigt og den mest stabile opvarmningsmulighed. 

Du finder vores takstblad for 2025 på vores hjemmeside under Økonomi. 

//