Information vedr. Agersbølvej, Agersbølparken og Lindved Tværvej

Kære beboere i Lindved

Angående arbejde omkring etablering af fjernvarme i Lindved.

Vi er godt på vej op ad Agersbølvej med fjernvarme, og inden længe kommer vi til at skulle krydse rundkørslen og lægge rør ind til Agersbølparken.

For at genere mindst muligt vil vi krydse rundkørslen i løbet af en weekend. Det betyder, at rundkørslen vil være spærret i alle retninger fra d. 21-03-2025 fra kl. 8:00 og frem til d. 24-03-2025 omkring kl. 16:00. Når vi ikke er på arbejde, vil vi gøre det muligt for jer at køre ind til jer. Vi forventer, at arbejdstiden lørdag og søndag er kl. 8-18. Hvis I ved, at I skal hjemmefra i det tidsrum, vil vi bede jer parkere på nærliggende sideveje.

Vi beder jer derfor om at benytte omkørslerne Sindballevej og Birkevænget samt Gl. Landevej og Ny Agersbølvej.

Efter påske forventer vi at gå i gang med hovedledningen på Agersbølparken.

Arbejdet vil efterfølgende fortsætte op ad Agersbølvej og ind af Birkevænget.

Vi takker for jeres forståelse.

 

Med venlig hilsen

Løsning Fjernvarme og Arkil

/12-03-2025

//