14-03-2025 - Information til beboere omkring Møllevænget

Information til beboere omkring Møllevænget

Kære beboere på Møllevænget, Lindevænget, Nørrevænget og Møllestien

Vi har tidligere meldt ud, at vi kommer til at spærre Møllevænget på fuldtid. Det gør vi fortsat, men opstartsdatoen herfor er flyttet, da vi har fået tilmeldinger i stikvejen (nr. 22-43), som vi skal grave først ligesom vi har valgt at grave Lindevænget, Nørrevænget og Møllevænget (nr. 16-22) først, som starter mandag d. 31-03. Disse veje forventer vi at være i mål med omkring påske. Det vil sige, at de nævnte veje vil være fuldt spærret fra d. 31-03 og cirka 2-2,5 uge frem.

Stamvejen spærres

Efter påske tirsdag d. 22-04 begynder vi at grave på stamvejen på Møllevænget. Vi kommer til at lave den i 3 etaper med fuld spærring. Første etape vil ca. være fra Møllevænget 17 til Nørrevænget.
Anden etape vil ca. være fra Nørrevænget til Lindevænget. Sidste etape vil være fra Lindevænget til Gl. Landevej. Vi forventer, at hver etape vil tage 1-2 uger. 
En fuld spærring vil sige, at man ikke kan komme ind med sin bil. Det skyldes, at vejen er så smal som den er. Dette gælder desværre også i weekender. I må gerne gå og cykle i områderne, dog helst med formål.

Udrykning

Udrykning vil til hver en tid kunne køre ind i området. 

Renovation

I får hentet affald, som I plejer. Har skraldebilerne udfordringer med at komme ind på vejen, så klarer vi afhentning af affald i samarbejde med renovationsmedarbejderne. 

Ny asfalt

Vi er pt. i dialog med kommunen omkring om der skal nyt asfalt på i fuld bredde eller ej på stamvejen. 

Parkering

Vi henviser til at parkere ved skolen. I weekenderne kan I godt holde på Møllevænget - dog med forbehold for, at vi kan komme til at køre der mandag morgen.

Fibernet og telefonkabler

Er vi så uheldige, at vores gravefolk kommer til at grave fibernet eller telefonkabler over, kan vi ikke gøre andet end at fejlmelde det ved ledningsejeren. Oplever I dette, bedes I kontakte jeres udbyder, da det kan fremme processen.

Ring ved spørgsmål

Er der spørgsmål, kan I kontakte entrepriseleder Morten U. Nielsen på tlf. 21 49 14 44.
Vi takker for jeres forståelse.

Med venlig hilsen
Løsning Fjernvarme og Arkil
/14-03-2025

//