Se hvor vi graver efter påske

Efter påske fortsætter vi gravearbejdet i Lindved, og det betyder, at vi igen skal i jorden flere steder i byen. Vi gør naturligvis vores bedste for at minimere generne – og takker på forhånd for jeres tålmodighed.
Her graver vi:
Vi graver på Sindballevej på strækningen fra Birkevænget til Gl. Landevej. Her vil vejen være spærret alle hverdage fra kl. 7.00 til 16.00, og der vil være omkørsel via Gl. Landevej og Toftevej.
Arbejdet forventes at tage 2-3 uger, hvorefter vi fortsætter op ad Gl. Landevej. Når vi når dertil, skal omkørsel ske via Sindballevej og Toftevej.
Overblik over kommende gravearbejde:
Her er en kort opsummering over de strækninger, vi arbejder på efter påske:
- Møllevænget (stamvejen) – fuldt spærret i etaper grundet pladsmangel. (tidligere meldt ud)
- Agersbølparken – spærret hverdage kl. 7–16. (tidligere meldt ud)
- Sindballevej fra Birkevænget til Gl. Landevej – spærret hverdage kl. 7–16.
Generelt gælder det, at når vi graver i vejene, vil der være spærret på hverdage mellem kl. 7.00 og 16.00.
Vi takker for jeres forståelse.
/Løsning Fjernvarme og Arkil
Opdateret d. 14-04-2025